Fortælling og samtale med Nadia Doumani.

Stemmer ud af boksen er et projekt gennem DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom og består af vores Fortællernetværk samt vores kreative meningsdanner-forløb ved navn Udtaler. Med initiativerne ønsker vi at styrke den generelt lave demokratiske selvtillid blandt unge og særligt hos unge med flugterfaringer. Vi vil sikre en større og mere nuanceret repræsentation af unge med flugterfaringer i den offentlige samtale ved at bruge både nye og velafprøvede metoder. Vi arbejder med kreativ udfoldelse, alternative engagementsformer og bringer den demokratiske dialog hen imod et sted, hvor flere kan være med. Vi udfordrer forståelsen af demokratisk engagement, som noget, der hovedsageligt finder sted i en stemmeboks. Vi skaber mødesteder og giver plads til de stemmer, der hovedsageligt kan høres uden for stemmeboksen – ikke bare hvert fjerde år, men hver dag.