Aske Sjørvad aka Den Lette Gade, der har vundet DM i freestylerap hele tre gange, inviterer dig til en fed energifyldt workshop, hvor du lærer at skrive tekster, finde dit flow og performe med selvtillid.
Alle kan deltage uanset om du er nybegynder eller øvet.
Freestyle rap er en kreativ blanding af rap og stand-up, hvor man finder på teksten i øjeblikket og fyrer den af til fede hiphop-beats. Det er både sjovt og udfordrende – og nu har du chancen for selv at prøve det af.
Med masser af erfaring fra nogle af Danmarks største scener som Roskilde Festival og Musik i Lejet, og med optrædener på steder som Christiansborg, Folkemødet og endda foran Kongen, er Den Lette Gade en af de mest rutinerede Freestyle rappere i landet.
Er du klar på udfordringen?