Kom og prøv

Sammen med collagekunstner Klara Espersen får du mulighed for at dykke ned i en verden af farver, former og fantastiske billeder. Sammen bygger I nye fortællinger af udklip fra gamle bøger, vintage magasiner og smukt papir. Collage er som et kreativt puslespil, hvor du selv bestemmer, hvad der passer sammen. Måske skaber du et fantasivæsen med kattekrop, fiskehoved og fem hjul? Eller et landskab med huse, der går på hønseben? Du får lov til at eksperimentere og prøve forskellige teknikker, og Klara hjælper dig godt i gang – uanset om du har prøvet det før eller ej.