Efter to kunstneriske workshops inviterer vi til Tag Ordet Live, hvor 7. klasses elever fra Friskolen i Skive og elever fra Skive Biblioteks Litteratur og Kultur-hold indtager scenen med deres egne taler. Gennem ord, lyd og performance deler de tanker, oplevelser og holdninger i en kunstnerisk ramme i Drivhuset (under biblioteket).
Arrangementet er kulminationen på Tag Ordet – et projekt, hvor unge har arbejdet med retorik, stemmebrug og kreativ skaben sammen med to professionelle kunstnere, Sarah Jo Fischer Thordal og Mette Post Riggelsen.
Kom og oplev den næste generations stemmer og perspektiver.
Om valgfagsholdet på Skive Bibliotek: I faget Litteratur og Kultur vil eleverne ikke kun læse bøger, men også aktivt arbejde med at skrive egne tekster, blive inspireret af spændende gæstelærere samt prøve kræfter med forskellige kunstformer som teater og film.
I faget vil eleverne få masser af skriveøvelser, hvor de kan udfolde egen kreativitet. De får mulighed for at eksperimentere med forskellige genrer og skrivestile, så de kan finde deres egen stemme som skribent.
Eleven behøver ikke at være hverken god til at stave eller have læst alle bøger på biblioteket, men vi forventer, at han/hun brænder for både skrivning og læsning.